Regler der trådte i kraft den 1. januar 2017 betyder, at du nu tidligst må
starte på køreundervisningen tre måneder før du fylder 17 år.
Starter du så tidligt, må du påregne en del ventetid på prøverne, idet du tidligst må gå til teoriprøve en måned før din 17 års fødselsdag og køreprøven må tidligst være på selve fødselsdagen.
Teoriundervisningen tager 5 uger og hele forløbet tager typisk 6-8 uger.
Består du køreprøven inden du fylder 18 år, er der visse regler du skal forholde dig til:
Førstegangserhververe af kategori B har nu en promillegrænse på 0,2.
Promillegrænsen gælder i de første 3 år efter udstedelse af kørekortet.
Se datoer for holdstart i tilmeldingsformularen under fanen “Vælg holdstart eller send info.”
Du skal have gennemgået et færdselsrelateret førstehjælpskursus og du skal have lavet en lægeattest.
Der kan ikke bookes en køreprøve før førstehjælpskurset er gennemført.
Book evt. et kursus på klartilkort.dk
Da lægeattesten fremover er digital, skal du selv lave forsiden via dette link: borger.dk/lægeattest
Derefter bestilles tid hos lægen for at få lavet resten. Lægen sender derefter attesten til Borgerservice.
Fotoet medbringes til køreskolen.
Prøvegebyret på kr. 1.450,- betales inden der bestilles prøve. Du får et betalingslink.