9

Persondatapolitik

Persondatapolitik hos Eva’s Køreskole.

Her på siden og første teoriaften, bliver du informeret om hvorledes dine personoplysninger bliver anvendt ved erhvervelse af kørekort.

Som elev i køreskolen giver du samtykke til nedennævnte måde at håndtere dine personlige data.

Tilmelding til kørekort, sker enten telefonisk, eller ved brug af tilmeldingsformularen via køreskolens hjemmeside, hvor du skal oplyse flg:
– Fulde navn, adresse, email, telefonnummer og fødselsdato. (Dato, måned, år)
Tilmelding til førstehjælp, sker enten telefonisk, eller ved brug af tilmeldingsformularen via køreskolens hjemmeside, hvor du skal oplyse flg:
– Fulde navn, email, telefonnummer og cpr nummer.
Denne tilmeldingsblanket bliver videregivet til førstehjælpsinstruktøren til brug til det færdige kursusbevis, som bliver tilsendt direkte fra Dansk Førstehjælpsråd til din mailbox. Tilmeldingsblanketten bliver derefter makuleret.

Første teoriaften får du udleveret en “ansøgning om kørekort” (p23), en lektionsplan og en tilmeldingsseddel.
Ansøgningen udfyldes med flg. personlige oplysninger:
– Fulde navn, adresse, cpr. nummer, telefonnummer og fødeland.
Lektionsplanen udfyldes med flg. personlige oplysninger:
– Fulde navn, adresse, telefonnummer og mailadresse.
– Tilmeldingssedlen udfyldes med navn, adresse cpr. nr., mailadresse og tlf.nr. Denne tilmeldingsblanket bliver brugt i køreskolen som “kartotekskort” indtil kørekortet er erhvervet og alt er afregnet. Derefter bliver den makuleret.

Samtidig skal du i en lukket kuvert, aflevere en lægeerklæring, indeholdende et foto. Også en underskrevet forældresamtykkeerklæring hvis du er under 18 år ved start, eller evt. et ANT kursusbevis medbringes.
Samtykkeerklæringen indeholder:
– Både dit og dine forældres fulde navn og cpr. nr.
ANT kursusbeviset indeholder flg. personlige oplysninger:
– Fulde navn og cpr. nr.
Dette bevis vil efter godkendelse af ansøgningen, blive opbevaret af kommunen.

Ansøgningen, lægeerklæringen, samtykkeerklæringen og førstehjælpsbeviset, eller evt. ANT kursusbevis, bliver samlet afleveret til Borgerservice på Esbjerg Kommune i en aflåst “postkasse”
Borgerservice eller politiets administrationscenter, foretager den efterfølgende godkendelse. Kun ansøgningen med foto bliver givet tilbage til køreskolen i samme aflåste “postkasse”. Samtykkeerklæringen og førstehjælpsbeviset kan udleveres ved din henvendelse til kommunen.

For vi kan følge godkendelsen og booke prøver, bruger køreskolen dit cpr. nr., mailadresse og telefonnummer til oprettelse i Kommunernes Landsforenings system. (Køreprøvebooking) Kun køreskolen, borgerservice og politi, har adgang. Ved oprettelse i systemet, modtager du som elev, en besked via din e-boks. Derefter har du begrænset adgang. Efter bestået køreprøve, opbevares ansøgningen (p23) hos politiet.

Manøvrebanen og glatbanen er lovpligtigt. Derfor skal disse have oplyst navn, adresse og fødselsdato.

Køreskolen anvender/opbevarer ikke fotos af elever til brug til markedsføring via diverse sociale medier.

Al kommunikation mellem elev og køreskolen via sms og mails, vil blive slettet når kørekortet er erhvervet og alt er afregnet.

Køreskolen har pligt til at opbevare lektionsplanen i to år og andet regnskabsmæssigt i fem år. Disse bliver opbevaret under beskyttende forhold.